|
Copenhagen St. Patrick's Day Parade 2010
"Everyone is Irish on St. Patrick's Day"
Kom og oplev, hvad det irske miljø og kulturliv har at byde på, når Copenhagen St. Patrick’s Day Parade for sjette år i træk inviterer børn og voksne fra alle nationaliteter til at deltage i fejringen af den irske nationaldag i København onsdag d. 17 marts 2010.

Musik og dans på Rådhuspladsen
Arrangementet starter 15.30 med irsk dans og musik på Rådhuspladsen. Hvis den smittende musik gør det svært at stå stille og blot være tilskuer, kan man kaste sig ud i den irske fællesdans "Céilí Mór". Skulle det ikke være nok til at holde varmen, kan man styrke sig på en Irish coffee. Alt imens kan børnene få lavet gratis St. Patrick's Day ansigtsmaling. Der er også mulighed for at købe grønne hatte til børn og voksne. -Arrangementet er gratis
Parade
Kl. 17.00 starter paraden, som går gennem Københavns gader. Betingelsen for at deltage er, at man bærer et grønt beklædningsstykke: en hat, en paraply, et tørklæde, grønt hår... Ja, kun fantasien sætter grænser. Paraden vil blive ført an af St. Patrick, Dark Green School of Irish Dancing, et bodhrán band (irsk tromme) og Frederiksberg Garden, der spiller irsk musik til lejligheden. Se alle de officielle deltagere på hjemmesiden. - Arrangementet er gratis
After Party med koncert og ”Riverdance”
Paraden slutter på adressen Rysenssteensgade 3, lige bagved Københavns Rådhus. Her vil der være After Party med danseshow og koncert. Man kan købe Irish stew og Guinness. Kl. 18.30 går Dark Green School of Irish Dancing på scenen, og bagefter følger en koncert med det dynamiske unge orkester, Slide, fra Irland, der spiller moderne irsk folkemusik med kant. After Party Entré 100,- kr.
  
------------------------------------------------ Links til pressebilleder: Copenhagen St. Patrick's Day Parade 1
Copenhagen St. Patrick's Day Parade 2
Copenhagen St. Patrick's Day Parade 3

|